UNIVERSETS SANG - BOGEN
“Jeg vil gerne vise hvert eneste menneske, at der bor et lille fragment af evigheden inde i dem. En gnist. Vi udspringer alle af det universelle verdenslys, og dette lys bor i vores sjæl – uafhængigt af hvem vi er, og hvor vi bor på Jorden.
Gnisten er din livskraft. Du er skabt af lys. Du er lys. Og du er ikke alene – du er en del af en meget større helhed. Det er denne indsigt og denne følelse af at være forbundet, som ”Universets sang” fremelsker.
Vi lever i et performancesamfund, hvor vi bliver syge af stress og depression, fordi vi har glemt, at vi er født værdige, fuldkomne og suveræne. Hver og en. Universets sang bidrager til at heale følelsen af angst og utilstrækkelighed. For når vi hviler både i vores eget lys og i verdenslyset, ophører smerten.”
UNIVERSETS SANG - 15 SJÆLEREJSER HJEM TIL DIT LYS
Universets Sang er både en hellig sang, en symfoni, en bog samt 15 guidede meditationer. Du kan købe både bogen Universets Sang, Symfonien samt de 15 guidede meditationer i vores webshop.
UNIVERSETS SANG
Energien var så intens, at jeg næsten ikke kunne skrive. Mit kronecenter brændte, og kundaliniens mytiske slanger rejste sig i min rygsøjle i takt med, at jeg blev løftet op igennem lyssøjlens kanal. Mægtige klange tordnede for mit indre øre, og før jeg så mig om, befandt jeg mig i en helt anden virkelighed. Jeg befandt mig nu… på Universets Tag.
Hvad der dernæst skete, kommer du selv til at opleve på den sjælerejse, der venter dig, når du i bogens første kapitel aktiverer den første søjle.“…
Velkommen til Universets Sang. En eventyrlig sjælerejse ind i din bevidsthed.
Universets sang er en interaktiv bog, hvor læseren selv er hovedpersonen, som tager på et spirituelt eventyr – en rejse ind i sin egen bevidsthed.
Som læser er du helten eller heltinden, der rejser gennem 15 universelle porte i bogens 15 kapitler. Hver gang du læser et kapitel, modtager du en indvielse. Det vil sige, at du bliver ført gennem et tema, en oplevelse og en historie, hvor du finder en brik af din sjæl.
Når du – over nogle uger og måneder – har været gennem bogens 15 porte, vil du stå et andet sted i dig selv. Du vil have sluppet en lang række gamle mønstre og overbevisninger, som har holdt dig tilbage, og du vil føle dig løftet, forbundet og fri i dig selv. Du vil have fået kontakt til den gnist af det universelle lys, som bor inden i dig.
Tag med på rejsen til livets træ, hvor dine tusinde navne klirrer i stjernevinden. Træd igennem porten til sjælens have, hvor dit andet jeg sover i evigheden. Og tag med på vandring over stjernebroen til enhedens sø, hvor du vil møde dig selv i alle Universets afskygninger.
✺ Læs et uddrag: Uddrag Universets Sang – bogen
✺ Køb Universets Sang: Find bogen, meditationerne og billetter til Loreleis ceremonier her.

SJÆLEREJSER
Universets Sang består af 15 sjælerejser, som hverisær fører dig et skridt tættere på din sjæl og din forbundethed til det universelle lys. Igennem de 15 sjælerejser bliver du ført dybt ind din bevidsthed samt i Universets mysterier, hvor du vil cleare de karmiske mønstre, som har fulgt dig igennem liv efter liv, engang og for alle.
De 15 sjælerejser kan gennemføres både ved at læse Universets Sang samt ved at lytte til Loreleis 15 guidede meditationer.
DE 15 SJÆLEREJSER