UNIVERSETS SANG ER UDKOMMET BÅDE SOM BOG, SOM SANG, SOM EN SYMFONI OG SOM 15 GUIDEDE MEDITATIONER
Du kan finde både bogen, de 15 guidede sjælerejser samt symfonien i vores webshop. Og så er du klar til at løfte din bevidsthed og rejse til Livets Træ, hvor stjernevinden synger dit universelle navn i lys.
MØD LORELEI
Lorelei (Majken Lorelei Matzau) er en dansk psykolog, komponist og forfatter, som blandt andet har skrevet og komponeret Universets Sang – en sang, en symfoni, en bog og 15 guidede meditative sjælerejser.
VELKOMMEN TIL UNIVERSETS SANG
“Det hele startede med, at jeg fik inspiration til at skrive en kærlighedssang til universet tilbage i 2016. Og da jeg senere på året sang sangen ved den hellige kilde på toppen af Mount Shasta i Californien, kom rytmen til mig. Pulsen. Hjerteslaget. Med ét var den der. Som var det selveste Shastas hjerteslag, der blev rytmen i sangen. Pludselig vidste jeg, hvordan ”Universets sang” skulle synges, og jeg var klar til at skrive bogen. Hver af de 15 vers i sangen indgår i bogens kapitler.“
Velkommen til Universets Sang – en bog, en sang og 15 sjælerejser.
Universets Sang består af 15 sjælerejser, som fører dig dybt ind din bevidsthed. Du vil rejse igennem lyset og mørket, og du vil transformere karmiske mønstre og løfte dig op i det universelle lys, hvor du hører hjemme.
Hver sjælerejse fører dig til en brik af din sjæls puslespil, og du vil, når du har gennemført de 15 sjælerejser, stå fuldt og helt i din sjæls fulde kraft og stråleglans.
Du kan gennemføre de 15 sjælerejser blot ved at læse de 15 kapitler i bogen – et efter et. Hvert kapitel fører dig på en sjælerejse og igennem en indvielse, og de 15 sjælerejser gennemføres over en periode på fx 3-4 måneder.
Du kan også vælge at gennemføre sjælerejserne ved at lytte til de 15 fantastiske guidede meditationer, som Lorelei har indtalt, og som varer mellem 45 og 55 minutter hver. Hver eneste sjælerejse er indtalt af Lorelei til sfærisk musik, hun har komponeret til formålet med hendes krystalsyngeskåle, som også aktiverer og løfter dig. Meditationerne skal ligesom sjælerejserne i bogen gennemføres i kronologisk rækkefølge.
Du kan også vælge at synge eller recitere sangen alene som en bøn. Du vil opleve, at energien højnes hver eneste gang, du synger eller reciterer sangen.
Lorelei gennemfører også sjælerejser fra Universets Sang med publikum og hendes krystalsyngeskåle i Lorelei’s Concert Hall. Du kan abonnere på Loreleis nyhedsbrev eller følge hende på facebook, hvis du vil adviseres om hendes ceremonier. Du kan også læse mere om Loreleis Ceremonier her.
✺ Få en smagsprøve på Sjælerejserne: “Jeg er Lyset – 1. sjælerejse – guidet meditation”
✺ Læs et uddrag: Uddrag Universets Sang – bogen
✺ Køb Universets Sang: Find bogen, meditationerne og billetter til Loreleis ceremonier her.
LØFT DIN BEVIDSTHED, DIN LYSKROP OG DIT LIV
Læs, lyt og gennemfør de 15 Indvielser i Universets Sang og bliv reconnected med din sjæl og dit universelle evige jeg. De 15 Indvielser er for dig, der allerede er åndeligt vågen og viser vejen som lysarbejder. Du kan læse bogen, du kan lytte til de guidede meditationer og du kan recitere eller synge sangen.
UNIVERSETS SANG
“Da jeg intetanende begyndte at skrive det kapitel, som hører til sangens første vers, ’JEG ER LYSET’, rejste energien sig pludselig omkring mig og dannede en ufattelig søjle af hvidglødende lys, og før jeg så mig om, blev jeg for mit indre blik katapulteret op igennem lyssøjlen, som var den et ormehul i universet.
Energien var så intens, at jeg næsten ikke kunne skrive. Mit kronecenter brændte, og kundaliniens mytiske slanger rejste sig i min rygsøjle i takt med, at jeg blev løftet op igennem lyssøjlens kanal. Mægtige klange tordnede for mit indre øre, og før jeg så mig om, befandt jeg mig i en helt anden virkelighed. Jeg befandt mig nu… på Universets Tag.
Hvad der dernæst skete, kommer du selv til at opleve på den sjælerejse, der venter dig, når du i bogens første kapitel aktiverer den første søjle.“…
Velkommen til Universets Sang. En eventyrlig sjælerejse ind i din bevidsthed.
Universets sang er en interaktiv bog, hvor læseren selv er hovedpersonen, som tager på et spirituelt eventyr – en rejse ind i sin egen bevidsthed.
Som læser er du helten eller heltinden, der rejser gennem 15 universelle porte i bogens 15 kapitler. Hver gang du læser et kapitel, modtager du en indvielse. Det vil sige, at du bliver ført gennem et tema, en oplevelse og en historie, hvor du finder en brik af din sjæl.
Når du – over nogle uger og måneder – har været gennem bogens 15 porte, vil du stå et andet sted i dig selv. Du vil have sluppet en lang række gamle mønstre og overbevisninger, som har holdt dig tilbage, og du vil føle dig løftet, forbundet og fri i dig selv. Du vil have fået kontakt til den gnist af det universelle lys, som bor inden i dig.
Tag med på rejsen til livets træ, hvor dine tusinde navne klirrer i stjernevinden. Træd igennem porten til sjælens have, hvor dit andet jeg sover i evigheden. Og tag med på vandring over stjernebroen til enhedens sø, hvor du vil møde dig selv i alle Universets afskygninger.
Læs, lyt og køb Universets Sang her